Skip to content

Topsund og vores partnere kan få en procentdel af et salg, hvis du foretager et køb via et link. Læs mere.

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Virus
Her får du overblik over udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny forskning.



Denne artikel er oprindeligt udgivet på Videnskab.dk skrevet af journalist Frederik Guy Hoff Sonne og nyhedsredaktør Jonas Salomonsen.
 
Vibeke Hjortlund fra Videnskab.dk opfordrer til at dele artikler om den aktuelle situation:
Organisationer, virksomheder, foreninger – alle med et blad eller en hjemmeside, der kan se nytte i at bruge indhold fra Videnskab.dk som et supplement til deres egen information eller kommunikation til medarbejdere, medlemmer eller andre, er således velkomne til det.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi – altså en global epidemi.

Her er de nyeste officielle tal om virussen (19. marts 2020):

I Danmark (tal fra Sundhedsstyrelsen):

  • Mindst 1.132 er eller har været smittet i alt (derudover 72 på Færøerne og 2 i Grønland).
  • 153 er indlagt på hospitalet. 30 af dem på intensiv afdeling – heraf 27 i respirator.
  • 6 er døde efter at have fået påvist smitte ifølge den officielle statistik, der dog kan være forsinket. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.
  • Der er ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Du kan se de globale tal i kortet fra Microsoft Bing, der opdateres løbende. Klik på feltet ‘Global status’, for at se tallene fra et specifikt land (bemærk at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland). 

Tallen bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Kort om corona: Hvad sker der?

27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

Danmark er lige nu i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand og har været det siden 11. marts. Regeringens tiltag for at bremse smitten er løbende blevet opdateret siden da. Lige nu gælder følgende tiltag:

  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det 2 uger frem.
  • Alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte.
  • Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • Man må ikke være mere end 10 samlede – hverken udenfor eller indenfor.
  • Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 30. marts – det gælder ikke dagligvarerbutikker.
  • De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
  • Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme. 
  • Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.  

Hvordan spreder coronavirussen sig i Danmark?

Fra det første tilfælde i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

Siden 12. marts har Sundhedsstyrelsen ændret strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen.

Folk med milde symptomer anbefales at blive hjemme, så der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte personer, der ikke registreres og dermed ikke tæller med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen:

Statens Serum Institut laver også et dagligt overblik over smitten i Danmark

Hvordan skal du forholde dig til coronavirussen?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
Virus

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. 

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter. 

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Studiet skal læses med det forbehold, at det endnu ikke er peer reviewed – altså blåstemplet af andre forskere.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer.

Man kan muligvis smitte andre, før man selv oplever symptomer, indikerer et studie, der har set nærmere på  smittede i Singapore og byen Tianjin i Kina. Studiet er dog ikke er peer reviewed endnu – altså blåstemplet af andre forskere.

Hvem bliver især smittet med coronavirus?

Det hidtil største studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstdelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

Smittede i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte, viser en overvågningsrapport fra Statens Serum Institut, der opdateres dagligt.

Rapporten fra Statens Serum Institut viser også, at mænd i langt højere grad rammes af coronavirus end kvinder. Se bare her:

Grafen er fra Statens Serum Instituts overvågningsrapport fra 17. marts 2020. Grafen skal læses med forbehold, da langt fra alle smittede er blevet testet i Danmark.

Det vides ikke helt, hvorfor flest mænd bliver smittet, men der er forskellige teorier. Én teori, der kommer fra Johns Hopkins University, peger på, at hormonerne spiller en rolle. 

Det er således blevet påvist, at østrogen gør kvinder mere modstandsdygtige over for almindelig sæsoninflluenza. Det er dog bare en teori, og det er usikkert, om den kan overføres til corona.

Hvilke symptomer giver coronavirus?

Coronavirus er en luftvejsinfektion, og derfor er symptomerne langt hen ad vejen også de samme som ved almindeilge øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er dog forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sige, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens Diarre var et ualmindeligt (3,8 procent) men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

I risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Det hidtil største statistiske studie om coronavirussen, der har kortlagt 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, underbygger også, at corona – ligesom ‘almindelig’ influenza – er farligst for den ældre del af befolkningen.

Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjeklister, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man symptomer, bør man holde sig hjemme.

Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

Den italienske Sundhedsstyrelse har undersøgt 2003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten var syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

Hvad ved vi om virussens smitsomhed?

Én af de ting, der er afgørende at have viden om for at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed. 

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, så er det mest sandsynligt, at sygdommen bliver svækket.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus reproduktionstal. De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO vurderer, at corona har reproduktionstal på mellem 2 og 2,5. 

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7. 

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. 

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om, at nedsætte reproduktionstallet. 

Hvad ved vi om virussens dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere  udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge, som dør af den nye coronavirus.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at dødeligheden vil være lavere i Danmark end i Kina.

Til sammenligning har sæsoninfluenza typisk en dødelighed på under 1 procent, skriver WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an. 

Dødeligheden ved coronavirus i Danmark forventes at være mellem 0,3 til 1 procent i ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering

Derudover er det værd at notere sig, at der vil være smittede, der har så milde symptomer, at de ikke opsøger sundhedsvæsenet og ikke bliver registreret. Derfor er den registrerede dødelighed baseret på sygdomsforløb, der formentlig er hårdere end gennemsnittet.

Samtidig er der meget forskellige procedure for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’

I Italien er dødeligheden i øjeblikket helt oppe på 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

Se 5 grunde til, at coronavirus skal tages langt mere alvorligt end almindelig sæsoninfluenza. (Video: Kristian Højgaard Nielsen).

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler simpelthen om at flade smittekurven ud. 

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus til det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør. 
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærk historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den spanske syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien spredte sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger. 

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan virussen udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Sundhedsstyrelsen har lagde en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:

  • Der er en høj risiko for, at vi i Danmark vil se smittekæder som i Norditalien.
  • En epidemi forventes at udvikle sig over cirka 3 måneder med flest smittede i den midterste måned. 
  • Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
  • Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
  • Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
  • 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
  • 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
  • Det betyder, at i alt 11.200 patienter forventes at have behov for indlæggelse i hele epidemiperioden på 3 måneder. 
  • Den estimerede dødelighed er 0,3 til 1 procent – varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter.

Det tilføjes også, at det ikke er klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen, og det betyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-19.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse den nye coronavirussen, selvom det typisk er det billede, vi ser, med sæsoninfluenzaen.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere.  Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og trejde bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

Tre smittebølger

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger. 

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge, som Sundhedsstyrelsen har lavet prognoser for.  

Det forventes også, at der kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Hvordan behandles coronavirussen?

Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Mens patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator, men de kan ikke helbredes med lægemidler.

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, hvor overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

13. marts fortalte medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til Videnskab.dk, at han regner med, at de første lovende studier med lægemidler kommer inden for en måned.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter indenfor 24 timer,« sagde han.

Nogle af de lovende lægemidler er ifølge Nikolai Brun:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir. 
  • Oseltamivir, der oprindeligt er et influenzamiddel.
  • Og en kombination af HIV-midlerne lopinavir og ritonavir.

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er også sat ind i kampen for at lave en vaccine. Der er dog usikkerhed omkring, hvor lang tid det kommer til at tage.

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) har meddelt, at de kan have udviklet en vaccine allerede om tre måneder. 

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut, i artiklen ‘Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid’.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg. 

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Det sker, kun 42 dage efter at COVID-19-virussens genom er blevet kortlagt. Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. 

Læs Videnskab.dk’s reportage fra Mærks Tårnet i København, hvor de danske forskere arbejder på en vaccine mod corona.

I Mærks Tårnet i København har en gruppe vaccineforskere fået dispensation til at arbejde. (Video: Kristian Højgaard Nielsen og Anne Ringgaard).

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der indtil videre får navnet 2019-nCoV.

Den nye coronavirus er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus – COVID-19 – er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

I dette animerede kort, som blandt andre Oxford University og Harvard Medical School står bag, er det illustreret, hvordan virussen sprang fra Kina til resten af verden.

Kortet er lavet af en række amerikanske forskningsinstutioner og bygger på rapporter fra regeringer og nyhedsdækningen. (Video: Healthmap / redigeret af Kristian Højgaard Nielsen)

Indhold i artiklen

© Topsund.dk - 2020