Skip to content

Naturlig hair volume – 4 tips til langtidsholdbar volume i håret

Hair volume



Er du, som de fleste af os skandinaviske kvinder (eller mænd), beriget med et fint eller fladt hår, der har det med at klaske sammen i løbet af dagen? Så er volume og ekstra fylde i håret helt sikkert noget, du dagdrømmer om med jævne mellemrum. Og hvad er bedre til at give hurtig volume til håret end en hair volume spray eller en mousse, der klaskes i hovedbunden, så rødderne løftes?

Det hjælper for det meste fint på den korte bane, at toupere hårstråene for ekstra volumen (lige indtil de både tynde og flossede begynder at knække af), eller at bruge de klassiske volumenprodukter til at få mere fylde i lokkerne. Men, på den lange bane vil du ofte bøvle med en irriteret hovedbund og en hæmmet hårvækst, grundet den store mængde kemi, du kommer i håret og hovedbunden på daglig basis. Knap så sundt i længden for både dig og dit hår.

Men er det så overhovedet muligt at få mere naturlig volume i håret uden en masse kemiske ingredienser?

Selvfølgelig er det muligt at booste sin ​hair volume​ med naturlige produkter! Vi tæller jo 2020 allerede, og naturlige hår- og skønhedsprodukter vælter efterhånden frem på hylderne. Så du behøver altså ikke længere gå på kompromis med din sundhed, når du styler lokkerne eller lægger sidste hånd på dagens look foran spejlet.

Men hvilken hair volume spray skal man så gå efter, når de flade, sammenklaskede lokker skal have et pift?

Først og fremmest skal man beslutte, om man foretrækker en aerosol eller en non-aerosol hair volume spray:

Derfor er en non-aerosol hair volume spray det sundeste valg for dit hår og din hovedbund

Volume sprays kommer utallige former, men helt overordnet set, findes der to forskellige typer af hair volume sprays:

  1. Den klassiske, aerosole spray, som kommer i en beholder under tryk, og giver utroligt kraftigt hold til håret.

  2. Eller den non-aerosole spray, der giver et lettere hold, og som gerne kommer i en flaske med en almindelig spray pumpe, som du kender den fra f.eks. en ansigtsmist.

En aerosol hair volume spray, er for det meste baseret på syntetiske ingredienser som polymerer eller midler med mindre plastificeringspartikler i, som lægger sig om håret og giver et kraftigt hold, samt en masse løft til lokkerne. Disse plastiske ingredienser kan ophobe sig i håret og virke udtørrende på hårstråene og irritere hovedbunden. Derudover er CFC-gasserne, der bruges i en aerosol hårspray, ikke de bedste for hverken din sundhed eller miljøet.

På den anden side, er en non-aerosol hair volume spray baseret på nogle naturlige ingredienser, der godt nok giver en smule mindre hold, men til gengæld ikke vil skabe problemer for sundheden af dit hår. Derudover indeholder disse mere naturlige volume sprays også gerne en masse skønne planteekstrakter, der fugter og plejer håret og hovedbunden, i stedet for forstyrre eller ødelægge hovedbundens naturlige balance.

Så hvis du bøvler med et fint og fladt hår, der mangler ekstra volume i hverdagen, men samtidig ikke vil gå på kompromis med dit hårs og din hovedbunds sundhed, ja så skal du gå efter en non-aerosol hair volume spray.

Eller… Du kan følge disse 4 simple tips:

4 simple tips til langtidsholdbar volume i håret

For mere volume i håret på den lange bane, er det bedste sted at starte uden tvivl fra (hoved)bunden af:

Hovedbundens sundhed er definerende for sundheden af dit hår, og husker du ikke at pleje hovedbunden, kan du være sikker på, at den på et tidspunkt vil straffe dig med f.eks. skæl, sammenklasket, fladt hår eller måske endda hårtab. Så start din rejse mod mere hair volume i hovedbunden ved at følge disse 4 tips!

1. Fjern ophobede produktrester og sebum med en scrub til hovedbunden:

Hair volume

Du kender sikkert en scrub til både kroppen, fødderne og ansigtet, men vidste du, at de også findes til hovedbunden? Vi udsætter hver dag vores hår og hovedbund for diverse stylingprodukter, mineral- og kalkholdigt vand, luftforurening og skidt, alt imens vores hovedbund arbejder på højtryk for at producere naturlige olier, der skal pleje huden og modvirke udtørring fra alt, hvad vi udsætter den for. Alle disse ting kan hurtigt ophobe sig i hovedbunden, bringe hovedbunden ud af balance og få håret til at klaske sig fladt sammen om ørerne på os. Derfor kan det være en rigtig god idé at tilføje en ugentlig hovedbunds scrub til rutinen, så du får trykket “reset” på hovedbundens balance, stimuleret blodcirkulationen til hårrødderne og fjernet alt, der tynger lokkerne og hæmmer din naturlige volume i håret.

2. Prøv “double shampooing”:

Det vil gavne hårets volumen og lethed, hvis du får vasket håret ordentligt rent for netop sebum og produktrester, når du jævnligt vasker håret, men bruger du en naturlig shampoo uden hårde, udtørrende sæbestoffer, sulfater som går under navnene SLS og SLES, så kan det kræve to omgange med shampooen, før du kommer af med alt det tyngende skidt. Prøv derfor “double shampooing”, så håret efterlades renere, lettere, og mere voluminøst efter vask. Og bruger du ikke en shampoo uden disse SL-sulfater, så kan det virkelig anbefales, at du skifter til én. Din hovedbund vil nemlig takke dig for, at den ikke udtørres jævnligt af disse skrappe sulfater, og du vil altså kunne undgå gener som kløende hovedbund og skæl.

3. Stimulér og plej hovedbunden med masser af fugt:

Når du leder efter en volume spray til at løfte lokkerne med i hverdagen, så gå efter én, der ikke kun giver volumen, men som også plejer og fugter hovedbunden. En non-aerosol hair volume spray med fugtgivende ingredienser som aloe vera, multebærekstrakt, havrekerneekstrakt og mynteolie, samt styrkende risproteiner vil ikke bare booste hårets volumen, den vil også stimulere og pleje hovedbunden og hårrødderne i dybden og dermed efterlade hovedbunden i bedre balance end nogensinde før.

Du får et bud på produktet, vi ikke kan leve uden, lige om et øjeblik…

4. Husk dine vitaminer og den indre pleje af hår og hovedbund:

Hair volume

At pleje håret udefra er ikke altid nok. Man bliver nemlig, hvad man spiser, og håret vil altså sladre højt til hele omverdenen, hvis du ikke udsætter det for en sund og aktiv livsstil. For at kroppen kan vedligeholde håret, hårrødderne og hovedbunden ordentligt, skal der en del gode næringsstoffer, vitaminer og mineraler til som f.eks. biotin, zink, selen, folsyre, jod og diverse vitaminer. Disse kan du med fordel få i et kosttilskud til håret, der er sammensat for at gavne hårvæksten og give håret de bedste betingelser for at vokse sig sundt, langt og fyldigt – og alle ved vel, at det helt automatisk vil gavne den naturlige volume i håret, hvis man får tykkere og fyldigere hår.

Produktet vi ikke kan leve uden! Hair volume og hovedbundspleje i ét

Hair volume

Det giver rigtig god mening at sundheden og trivslen af vores hovedbund er afgørende for, hvordan vores hår ser ud og føles. Men stadig har vi det alligevel med at glemme at pleje hovedbunden i hverdagen. Derfor er HairLust Scalp Follicle Treatment & Volumizer ekstra smart for alle, der drømmer om naturlige hårprodukter, som ikke kun booster volume i håret, men samtidig også plejer og hydrerer hovedbunden. To i én og win-win på én og samme tid!

HairLust Scalp Follicle Treatment & Volumizer er en vegansk og økologisk certificeret, leave-in hovedbundsbehandling og non-aerosol volume spray i ét. Den giver øjeblikkelig fugt og pleje til en tør, kløende, fedtet eller på anden vis irriteret hovedbund, mens rødderne løftes og den naturlige volume i håret boostes. Brug den enten som en pre-shampoo behandling natten over eller min. 20 minutter før hårvask, eller spray den i hovedbunden, mens håret er fugtigt efter badet, og sæt så håret som normalt.

Det danske hårplejebrand ​HairLust​ har specialiseret sig i at lave topsunde, naturlige og stadig super effektive alternativer til de mange syntetiske hårplejeprodukter, man altid har kunnet finde på hylderne rundt omkring i supermarkederne, hos frisørerne og hvor vi ellers køber vores hårprodukter. De gør alt, hvad de kan for at undgå skadelig kemi i deres produkter, som alle er 100% veganske, mens langt størstedelen også er certificeret økologiske og endda produceret i Danmark. Dette gør de helt uden at gå på kompromis med kvaliteten af ingredienserne og den effekt, produkterne har på dit hår og din sundhed. Med fine, velduftende og pastel-farvede produkter, der plejer håret og hovedbunden både indefra og udefra, er HairLust et all-round eksempel på, at man ikke behøver hverken at lide for skønheden eller at gå på kompromis med sin egen sundhed, for at få et sundt og smukt hår med masser af naturlig hair volume.

Indhold i artiklen

© Topsund.dk - 2020