Rabatkode til Backcare
Når du vælger at købe produkterne fra Backcare, har du 30 dages fuld retur- og ombytningsret. Det er enormt smart, så du har mulighed for at afprøve produkterne. Hvis ikke de lever op til forventningerne, kan du returnere dem og få pengene tilbage.
Massagepistolen fra Backcare
I denne artikel får du en gennemgang og test af massagepistolen fra det danske mærke Backcare. I vores test af massagepistolen har vi fokuseret på bestemte områder, som vi hos Topsund mener er relevante, når du skal tage en beslutning om, i hvor høj grad massagepistolen lever op til den funktion, den har til hensigt at opfylde. Vi har fokuseret på (tryk for at gå til afsnit):
Først gennemgår vi overordnet massagepistolen, dens funktionaliteter og forbrugsformål. Herefter kan du læse vores grundige test af produktet, og om den lever op til det, vi havde forventet.
5 gode grunde til at bruge en massagepistol
- Du øger blodcirkulationen, får løsnet op og opvarmet dine muskler
- Reducerer stressen i dine muskler
- Massagepistolen kan minimere ømhed i musklerne og generelle smerter
- Mindsker muskelømhed efter træning (fremmer din restitution)
- Reducerer smerter i ryg og nakke
Gennemgang af massagepistol
Hos Backcare kan du få den meget populære massagepistol 3.0, som vi har fået lov til at teste. Maskinen samt tilbehør kommer i en praktisk taske, så du har mulighed for at have den med dig uden besvær. I tasken ligger selve massagepistolen fast i sin egen udformning. Det samme gør de 6 forskellige massagehoveder samt ladestik.
I tasken medfølger også en manual, så du hurtigt kan lære produktets funktioner at kende.
Når du skal oplade massage gunnen, sætter du ladestikket i bunden af massagepistolen. Lyset vil nu pulsere med en grøn farve. Når lyset er ensartet, uden at pulsere, er massagepistolen fuld opladt.
Denne massage gun kan bruges af alle – unge som ældre – og aktive som inaktive. Den kan bruges hvis du føler dig øm, og også blot hvis du føler, at du har brug for lidt forkælelse i form af massage.
Massagepistolen er til stor gavn, hvis man lider af ryg-, nakke- eller ledsmerter, da pistolen sætter godt gang i blodomløbet på de områder, hvor den anvendes.
Jeg har anvendt massagepistolen til min ømhed i benene efter løbeture. Den er helt klart med til at reducere min ømhed, og endda mine smerter i benene, der normalt plejer at vare i længere tid. Jeg føler i hvert fald, at områderne varmes godt op, og det føles bare helt rigtigt.
Kasper Bay Hansen
Løber
Den er lidt svær at bruge alene, specielt fordi jeg har smerter i nakken. Men når massagepistolen får fat, er den virkelig god! Jeg kan virkelig godt lide, at den arbejder ved at slå på musklen fremfor at massere rundt. Det gør, at området bliver varmet hurtigt op uden at man er øm dagen efter.
Helle Kristensen
Kroniske nakkesmerter
Wow, hvor er den effektiv! Jeg er overrasket over, hvor meget den går ind og arbejder, og hvor hurtigt det har en positiv virkning på meget kort tid. Jeg bliver helt varm på området.
Lars Rasmussen
Førstegangsbruger
Massagepistolen fra Backcare har følgende fysiske funktioner:
- Et greb til at holde og håndtere massage gunnen
- Display med tænd/sluk-knap samt +/- for at justere hastigheden
- Ladestik i bunden med lys-indikator, samt tænd/sluk knap for hele maskinen
- Hoved som kan udskiftes med 6 forskellige mundstykker
Pistolen har følgende indvendige funktioner:
- Kraftig motor med 3200 RPM (tryk i minuttet)
- Støjsvag
- Kraftfuld batteristyrke, som kan holde op til 4 timer (ved laveste hastighed)
- 20 forskellige hastigheder
Det smarte ved denne massage gun fra Backcare er, at den er lige til at tage med i tasken, hvis du skal i sommerhus eller på ferie. Desuden tilbyder Backcare 100% tilfredshedsgaranti. Det vil sige, at hvis du ikke er tilfreds med dit køb, så tilbydes der fuld returret og dine penge tilbage. Det er et godt tegn for dig som kunde, da det giver et indtryk af, at Backcare tilbyder et produkt, de er sikre på lever op til forventningerne, der sjældent er grund til fortrydelse.
Den smarte massage gun vejer omkring 2 kg og måler 20x15x7 cm.
Backcare massage gun kan vaskes med en fugtig klud og tørres efter med et viskestykke. Du bør gøre dette ved mundstykkerne, for hver gang, du har anvendt dem til massage.
Med Backcare massage gun medfølger 6 forskellige mundstykker
Med denne nyeste model af Backcare massage gun 3.0 får du hele 6 mundstykker, der hver især anvendes til forskellige behov og muskelgrupper:
- Kugleformet: God over det hele og til hele kroppen
- Fladt: Effektiv til de store muskler, som lår, bryst, ryg og bagdel
- Gaffel: Især god til rygraden, ømme lægge og ankler, samt lår
- Bullet: God til specifikke området, som stive og ømme led
- Deep-tissue: God til dybdegående massage, hvor man kan være meget øm, som fx nakken eller skuldrene.
- Bredt fladt: Rigtig god til specifikke området på skulderbladene og nakken. Men kan bruges generelt på hele kroppen.
Test af massagepistol fra Backcare
Ved testen af massagepistolen fra Backcare, har vi anvendt denne massage gun regelmæssigt (svarende til mindst en gang om dagen) over to uger. Vi har vekslet mellem at anvende den på forskellige muskelgrupper og områder på kroppen.
Brugervenlighed
Da massagepistolen blev pakket ud, satte vi den med det samme i opladeren, indtil den var fuldt oplagt. Den var på forhånd næsten helt oplagt, og det tog derfor ikke ret lang tid. Herefter gik vi ganske enkelt i gang med at afprøve massagepistolen, uden at have kigget i manualen.
Vi oplever at være hurtigt i gang, og pistolens fire knapper er enkle at gennemskue ud fra de forskellige symboler. Vi skulle lige finde ud af, at massagepistolen ikke tændes på den midterste knap på touchskærmen med tænd/sluk-symbolet. Dette gøres ved en lille on/off kontakt i bunden af pistolen.
Rent intuitionsmæssigt havde vi selv valgt at placere knapperne plus og minus, som justerer hastigheden op og ned, omvendt, da det giver mere mening for os at trykke til højre for at øge og til venstre for at nedsætte – lidt som frem og tilbage eller op og ned.
EGENSKABER
Egenskaberne består grundlæggende af muligheden for at justere hastigheden, og derved styrken, på massagen. Du har også mulighed for at skrue håndtaget af, som fungerer som batteriet. Det opdagede vi ved et tilfælde (igen – vi har ikke været i nærheden af manualen).
Dette er smart, da det giver mulighed for at tilkøbe ekstra batterier, hvis du skulle befinde dig et sted, hvor du har brug for en masse massage, men uden mulighed for at oplade via et stik.
Der er mulighed for at skifte til de seks forskellige mundstykker. Nogle er lettere at indsætte end andre, og hvis du har haft brugt massagepistolen, og den er stoppet ude undervejs, kan det føles en smule forkert, at skulle trykke et nyt mundstykke ind, da du kan opleve, at selve massagestykket først bliver trykket ind på plads, før du kan trykke mundstykket på plads.
Når den er tændt, lyser den grønt i bunden og blåt på skærmen, hvilket er en meget klar indikator. Herefter tændes massagefunktionen på tænd/sluk-symbolet, og hastigheden justeres på knapperne plus og minus – meget enkelt og let at afkode.
Vi oplevede at være lidt i tvivl om, hvad tallet til højre på den trykfølsomme skærm præcist angav. Vi kunne se, at det talte ned ved brug, men ved fuld opladning står tallet angivet til 90. Om det er minutter, er vi ikke sikre på, og der står ikke instruktioner i vejledningen. Angivelsen af fire timers brug passer i øvrigt ikke med 90 minutter, så vi blev aldrig klog på det.
KOMFORT VED BRUG
Massage gunnen fra Backcare er let at bruge. Vi var nødt til at prøve de forskellige mundstykker en del an, før vi fandt vores favoritter. Undervejs kunne det resultere i mindre behagelige oplevelser, hvor et hårdt plastikmundstykke kunne slå uventet hårdt – især på ømme muskelgrupper eller, endnu værre, knogler.
Vores favoritter er det kugleformede mundstykke til stort set alle behov og brugssituationer. Vi har lagt mærke til, at dette har været valget, når massagen skulle kunne mærkes og være lidt mere effektiv. Det er dette mundstykke, du typisk ser afbilledet på en massagepistol.
Den anden favorit er det brede flade mundstykke, der er fremstillet på en måde, så det giver efter ved brug, og derfor også er anvendeligt over hele kroppen. Da den giver efter, føles den mere behagelig i brug og giver derfor en rar men stadig effektiv massage.
Selve håndtaget, som altså har den funktion samtidig at fungere som batteri, har en umiddelbar sjov form. Det er ikke fordi, at man har det mest faste greb, og der kunne måske være mulighed for at lave aftegninger til fingrene eller lignende, for at øge oplevelsen af et decideret håndtag. Det er dog ikke noget, der skabte problemer for os i testen.
KOMFORT OVER TID
Vi har anvendt massagepistolen fra Backcare ud fra forskellige behov. Vi har anvendt den mindst en gang om dagen i omkring 15-30 minutter.
Den massage, massagepistolen giver, er behagelig, og vi oplevede ikke at blive ømme eller få ondt, hvorfor vi kunne bruge den gentagende gange, dag for dag, på samme område og muskelgruppe.
Massagepistolen fra Backcare har derfor fungeret som et godt supplement i hverdagen til både velvære og træning.
BRUG I HVERDAGEN
Massagepistolen fra Backcare har været anvendelig til generel velvære, hvor den har givet os en grundig massage, når der har været enten lyst til det eller behov for det.
Vi har oplevet, at den har hjulpet på ømhed i ben efter løb, og det har været en behagelig oplevelse at anvende ved mild skinnebensbetændelse, hvor smerterne har været hurtigt aftagende, og den generelle ømhed i hverdagen er forsvundet.
Massagepistolen fra Backcare har også været gavnlig for at lindre skulder og nakkesmerter, og derved har reduceret en spændingshovedpine markant.
Ovenstående brugssituationer har været mulige at gøre alene med pistolen. Maskinen er dog svær at bruge på områder på fx ryggen alene, og for at opnå den mest effektive massage, kræver det ganske enkelt, at I er to, hvor den ene kan styre massagepistolen mod ryggen.
I forhold til batteritiden, har vi ikke oplevet, at det på noget tidspunkt har været et problem med denne massage gun. Vi har haft brugt den over mange dage, og valgt at oplade massagepistolen mere efter intuition end egentligt behov. Den holder godt batteri, også selvom den bliver brugt meget på højeste hastighed.
KONKLUSION
En massagepistol har for os været et nyttigt værktøj, der har fungeret som både ren velvære og i situationer med ømme led og muskler. Vi havde før denne test ikke haft en massage gun i hænderne før, og vi er glædeligt overraskede.
Men de enkle egenskaber er man hurtigt i gang, og forskellen mellem hastighederne er med til at give mulighed for massage i et brugbart spænd, alt fra den stille massage til en mere gennemgående massage.
Batteritiden holder – og den holder længe. I vores test oplevede vi ikke at kunne fornemme, at den havde brugt markant af batteriet, og den fungerede jævnt og stabilt med samme hastighed og styrke, også efter flere dages brug.
Nogle mundstykker er bedre end andre, og nogle fandt vi helt ubrugelige på grund af formen og den hårde plast. Heldigvis er der favoritter imellem, og de opfylder de behov vi både har og forventer af en massagepistol, til at kunne udføre en grundig massage.